God vin i solen til terrassen eller altanen på en sommerdag

Er der noget bedre end at sidde med lidt god vin i solen på en varm sommerdag? Vi hjælper dig her på vej med en lille guide til, hvad der er godt at gå efter, og hvilke vine der passer godt til sol og sommer.

Sommer, godt selskab og god vin i solen. Det hænger bare sammen sammen. Derfor får du her et par gode råd og en lille guide til god sommervin.

”Hvem elsker ikke en dag i solen i godt selskab. Både selskab i form af gode venner og familie og mindst lige så meget selskab i form af god vin, der emmer af sol og sommer”, siger sommelier og restaurantchef på Nærvær Michael Faurholt.

Men hvilke vine er det så, der er gode til sol og sommer?

”Det korte svar er stort set al vin. Der er selvfølgelig noget, der er bedre end andet. Jeg plejer altid at anbefale, man skal gå efter noget, der er sprødt og friskt”, fortæller Michael Faurholt.

Han uddyber, at man eksempelvis aldrig går galt i byen med en rosé eller hvidvin fra Provence.

”Her er det vigtigt, at den er tør og meget lys i farven. Så er den nemlig stadig vibrerende sprød og frisk uden for mange tanniner”, siger Michael Faurholt.

Derudover har han også en skarp anbefaling til en ægte sommerbasker af en rødvin. For ja, man kan sagtens drikke rødvin, der passer til sol og sommer.

”Man kan snildt satse på en rød Beaujolais lavet på Gamay-druen. Her er det vigtigt, at den er nedkølet til cirka 8-10 grader, for den er bare stjernegod, når den er lidt kølig. Den mister også hurtigt temperatur i glasset, og derfor er det vigtigt at starte med den på 8-10 grader. Beaujolais er en læskende sprød rødvin med få tanniner, og det er bare skønt i solen”, siger Michael Faurholt.

 

Følg med på hjemmesiden når der kommer nye artikler og events, eller gå ind og følg med på instagram.

Artikler og events

Instagram – NÆRVÆR

Del på:

Relaterede historier