Køkkenchefen på NÆRVÆR guider: Opskrift på and til juleaften

Har du ledt efter den perfekte opskrift på and til juleaften? Nu behøver du ikke lede længere. Her får du nemlig NÆRVÆR’s køkkenchef Camilos absolut bedste tips til, hvordan anden juleaften bliver helt perfekt.

Mør, saftig og fuld af smag. Her får du en fremragende opskrift på and til juleaften, der med garanti vil imponere og blive en fast bestanddel af dine juletraditioner.

Fyld:

Til denne opskrift på and til juleaften skal vi første ordne fyldet. Her skal du bruge:

–       3 æbler i tern
–       1/2 bundt hakket timian
–       2 hakkede løg
–       Friskkværnet peber
–       Lidt salt
–       Lidt honning

Først sauterer du løg på en pande, til løgene falder sammen. Så tilsætter du æbletern og timian og tager af varmen efter et minut. Smag til med friskkværnet peber, lidt honning og salt.

Fyldet stopper du op i enden på anden og lukker til med et par kødnåle. Herefter skrubber du hele anden ind med en god mængde groft salt.

Stegning af anden:

Nu er vi klar til anden del af denne opskrift på and til juleaften. Her skal du bruge:

–       1 fyldt and
–       2 hele hvidløg
–       1/2 bundt timian
–       2 løg
–       1 gulerod
–       1 håndfuld lang peber
–       1 håndfuld stjerneanis

Først hakker du løg, hvidløg og gulerod i grove stykker. Dem lægger du i bunden af et fad med timian, lang peber, stjerneanis og 3-4 dl vand. Hvis der er indmad med i anden, kom gerne det med i fadet.

Den fyldte and lægger du nu ned i fadet med brystet nedad. Herefter skal den stege i 90 minutter på 150 grader uden varmluft.

Efter halvanden time i ovnen, skal anden vendes. Herefter skal den igen stege 90 minutter på 150 grader uden varmluft.

Hæld gerne fond/andefedt fra bunden af fadet over anden hvert kvarter cirka.

Når anden er stegt færdig i ovnen, skal den trække i 15 minutter. Og så er den klar til at blive skåret.

Imens kan du passende tage væsken fra bunden af fadet og bruge til sovsen juleaften.

Rigtig god fornøjelse.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT PÅ ESPRESSO MARTINI: SÅDAN LAVER DU VERDENS BEDSTE

Del på:

Relaterede historier